torsdag den 13. oktober 2011

HVAD VILLE DU GØRE MED EN KUFFERT FULD AF PENGE?

Hvad ville du bruge en kuffert med fyldt med penge til?
Er du glad for at shoppe og bruge penge? Skal det hellere være de dyre mærker frem for de billige – og forstår dine forældre ikke det? Synes du, du får alt for lidt i lommepenge, og skændes du alt for tit om penge med dine forældre?

DR leder efter unge mellem 14 og 19 år, der har lyst til at være med i en helt ny programserie til DR 1 om unge og penge.
Programmet hedder ’Teenage Boss’, og du skal være villig til at tage ansvaret for en større sum penge. Det er dig, der bestemmer hvad pengene skal bruges til!

Så kunne du tænke dig, at DR fulgte dig og dine forældre i en måned (ca. 2 gange om ugen mødes vi hjemme hos dig), for at se, hvordan du ville bruge pengene på, så skriv til os inden d. 1. november på:
teenageboss@dr.dk
Du må gerne skrive lidt om dig og din familie – og hvad dit forhold er til penge. Er der et eller andet vildt, du går og ønsker dig lige nu? Vi vil også gerne have et billede af dig og din familie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar